Danske arbejdspladser har generelt en afslappet tilgang til beklædning, så man kan snildt slippe afsted med shorts og t-shirt, medmindre man arbejder i bank. Men hvis man gerne vil give et godt førstehåndsindtryk på sit nye arbejde eller generelt bare gerne vil se skarp ud, så kan det betale sig at gøre lidt ekstra ud af sin egen præsentation. Herunder får du nogle idéer til at se skarp ud hver dag på job.
Hvorfor se middelmådig ud når man kan se skarp ud og gøre et fabelagtigt indtryk på kunder, kolleger og ledere? Som man siger, dress to impress: gør lidt ekstra ud af din beklædning og fremstilling for at imponere folk omkring dig. Der skal ikke meget til for at se skarp ud og skille sig ud af mængden på arbejdspladsen.
Flot ydre starter med huden
Alle kan tage en blazer på eller et flot jakkesæt og gøre indtryk, men ikke alle tager sig tid til at pleje deres hud, som er en stor del af et menneskes ydre. Mange kvinder har styr på hudpleje, men hvis man som mand ikke ved hvor man skal starte, så er nordic wellness et godt sted at lære om hudpleje og købe ind til at give sig selv en mere skindende og ren hud.
En velplejet hud er med til at give et godt helhedsindtryk, som signalerer at man tager vare på sig selv. Uden at man som kvinde behøver at tage sminke på, eller som mand at ordne håret, så kan en velplejet hud give et poleret udtryk.
Duft er undervurderet
At give et godt indtryk handler om mere end at se godt ud. Man kan også komme langt ved at dufte godt. Det betyder ikke at man skal hælde en hel flaske parfume ud over sig selv – det kan også blive for meget og have en frastødende effekt. Men en god duft vil give mennesker omkring dig indtrykket af renlighed – og hvem vil ikke fremstå og dufte ren og frisk i tøjet?
Mere velvære og energi
Alle fortjener lidt velvære i hverdagen. Det giver ikke bare nogle hyggelige og afstressende stunder, hvor man kan lave lige hvad man har lyst til. Det giver også mere overskud og energi; energi som du kan tage med på arbejde og som garanteret vil imponere.
For én ting er at gøre noget af sit udseende, men hvis man negligerer sin energi og sin karismatiske fremstilling, så er det spildt arbejde. God karisma skinner igennem hud og tøj og kan opfanges fra lang afstand. Et positivt mindset, et smil og en regelmæssig high-five til sine kolleger gør stort indtryk. Mennesker vil nemlig ikke kun være omringet af flotte mennesker, men af mennesker der har god energi.