Så nærmer den store dag sig – og hvem ønsker ikke, at den skal være helt perfekt? Men hvordan klarer man lige det på den bedste og nemmeste måde? Her kommer der 5 gode tips til det perfekte bryllup.

Lav en bordplan

I alle familier – og især i to – vil der være folk, der er bedre til at tale med hinanden end andre. Måske din moster og din bror snakker bedre sammen end din morfar og din tante. Ved at lave en bordplan kan du sørge for, at stemningen er helt i top under hele den store begivenhed.

Uden bordplan risikerer du måske, at dine gæster føler, at der breder sig en akavet stilhed ved deres bord, eller at samtalen er tvungen. Dette undgår du fuldstændig med en bordplan.

Sørg for at der er noget for enhver

Der er ikke meget, der er værre end at være til en fest, hvor maden ikke er særlig god. Så skal man sidde der og spise, selvom man ikke rigtig bryder sig om det.

Derfor kan det være en rigtig fin idé, at sørge for at der er noget mad for enhver smag. Det lyder måske krævende, men det behøver ikke være så svært.

Toastmaster

For at alle får lov at sige, hvad de har på hjerte til brudeparret, kan det være godt med en toastmaster. Uden en kan man risikere, at der er folk, der ikke helt bryder igennem, og det kan være en rigtig ærgerlig fornemmelse som den gæst, der ikke får sagt, hvad de nu ellers havde forberedt.

Book det perfekte band

At booke band til dit bryllup kan være en god investering. Det kan sørge for at få den gode stemning i gang, at få folk fra bordene og ud på dansegulvet og selvfølgelig også sørge for den helt rigtige sang til brudeparrets allerførste dans.

Gør på forhånd klar hvad jeres ønsker er for musikken. Der findes utallige forskellige bands, der garanterer, at jeres ønsker, krav og personlige musiksmag bliver efterkommet.

Book et godt band, der garanterer en god fest, gæsterne kan huske i mange år i fremtiden – og måske endda et band, nogle af jeres venner eller familiemedlemmer selv vil overveje, når det bliver deres tur.

Hav småtingene i orden

Alt skal selvfølgelig forløbe så smertefrit som overhovedet muligt på denne skønne dag. Hav derfor styr på de små ting såvel som de store.

Lokationen skal være i orden, for at billederne og minderne er flotte, mindeværdige og samtidig kan pryde dine vægge i lang tid efter. I denne sammenhæng kan en fotograf være en rigtig god investering.

Som brud er der nærmest ikke noget, der er mere vigtigt end din brudekjole. Sørg for at det enten er en kjole, du kan bevæge dig ordentligt i, så du ikke bliver forhindret i at danse eller hav en backup. Backuppen kan du skifte til efter middagen eller efter kirken, og den fungerer derfor mere som festkjole.

God fornøjelse og tillykke!